Menu

BIF Historie fra 1950-59

1950
Anker M. Nielsen formand for BIF

1951
Sportsuge 1951 stor succes med fodboldkampe hver aften. Borgerfodbold: Hovedgaden Nord mod Hovedgaden Syd vandtes af Nord med 5-2. Målorgie i fodbold: BIF`s ynglinge sætter rekord ved at vinde 38-0 over Skødstrup. Sognerådet bevilger BIF 1000 kr. til forskellige rekvisitter.

1952
Ynglingehold kredsvinder med 27 points ud af 28 mulige og en målscore på 101 mod 7. Finn E. Nielsen topscorer med 24 mål, Henning Gammelgaard scorede 21. BIF arrangerer "Gøglervognen" på Brabrand kro. Stor succes med udsolgt forestilling - ekstra forestilling måtte arrangeres. BIF får en tilskuerklub. For at blive medlem, skal man betale 25 øre for hvert point senior-og ynglinge- holdene vinder i sine turneringskampe.

1953
Sportsuge med fodbold, tovtrækning, boksning, vægtløftning, atletik, håndbold og borgerfodbold med kagerullekast for damer i pausen . Et nålestævne for drengehold i forbindelse med sportsuge vandtes af Kragelund IF I juli måned besøger BIF`s yngre drengehold "Skjold" i Birkerød Leo Torp (AIA) bliver seniortræner i BIF.

1954
Niels østrup afløser Leo Torp som seniortræner BIF tager i juni på aftentur til Hem Odde med kaffebord, underholdning og dans. I juli aftentur til bryggeriet Ceres, i august er der præmie keglespil på Brabrand kro og i september præmiewhist også på kroen. BIF afholder 20 års stiftelsesfest med stævne på sportspladsen. BIF inviterer oldboys spillere til et møde 3. august BIF vinder en protest mod AGF i forbindelse med en kamp i Fredensvang, hvor en bold forsvandt i et buskads, to spillere fra BIF leder efter bolden, der dog blev fundet af en AGF`er. Denne kastede indkast til en medspiller der scorede, medens de to BIF spillere fortsatte med at lede. Omkampen blev vundet af BIF med 4-0. Kommunen opsætter 3 lamper ved sportspladsens østre side.

1955
1. april møde om oprettelse af oldboys fodbold. Ekstra 2 lysmaster opsættes i den vestlige side af sportspladsen. BIF`s A hold kredsvinder. I unionskampen om oprykning vandt BIF over Viby med 3-2 på åbyhøj stadion. BIF var dermed i Mellemrækken. Næste unionskamp blev vundet 4-2 over Løsning på Skanderborg stadion. I kvartfinalen tabte BIF 0-1 til ørsted på Langå stadion. I Landspokalturneringen tabte BIF til Silkeborg mesterækkehold med 1-5. Nyt i årets sportsuge var en fodboldkampe mellem Hans Brogesparken og Søvangen. BIF vandt den første kamp i mellemrækken med 6-0 over Stilling.

1956
BIF arrangerer bustur til 1. divisionskampen mellem Esbjerg og AGF på Esbjerg stadion. B-holdet kredsvinder, men rykker ikke op i A-rækken, idet holdet tabte oprykningskampen til Viby med 5-7 efter omkamp. Et nålestævne for ældre drengehold vandtes af BIF der i finalen slog Tranbjerg med 4-2. ABU`s sommer cupturnering for 3. holdsrækken vandtes af BIF efter omkamp og straffesparkkonkurrence med Thrott, åbyhøj. Alle spillere fik ABU nålen overrakt af ABU`s formand Egon Krone.

1957
Aage Christensen afløser Anker M. Nielsen på formandsposten. Anker forbliver dog i bestyrelsen. Finn Espensen fra yngre drenge skal til landskamp i Idrætsparken inviteret af den tidligere BIF spiller Lars Larsen, der nu er bosat i Glostrup. JBU`s turneringer blev omlagt, hvorfor sæson 1956-57 strakte sig over 3 perioder og BIF`s mellemrækkehold har derfor spillet 33 kampe - og endte på en tredjeplads. Problemer i bestyrelsen, hvor formanden og to bestyrelsesmedlemmer ikke ønsker at fortsætte.

1958
J. Chr. Astrup nyvalgt til formand på en ekstraordinær generalforsamling. JBU` s turneringer ændres til "serier" og BIF placeres i serie 2. ABU har bud efter ungdomsspillere fra BIF: Villy Nielsen centerforward på yngre drenge, Birger Petersen reserve på ældre drenge og Gunnar Petersen målmandsreserve på juniorholdet. Serie 2 holdet kæmper en heroisk kamp for at undgå nedrykning - det lykkes, idet holder slutter på tredjesidste pladsen . Atter problemer i bestyrelsen - en opløsning af foreningen kan blive resultatet af generalforsamlingen der finder sted 2. december. På generalforsamlingen mødte en kreds af medlemmer op med en liste på 7 personer, der alle var villige til samlet at indtræde i bestyrelsen. Generalforsamlingen tilsluttede sig og den nye bestyrelsen var valgt. Aage Christensen atter formand.

1959
Marinus Riber ny træner i BIF. BIF`s juniores forsøgsobjekter for kommende trænere på Den jyske Idrætshøjskole. ABU har igen bud efter BIF ungdomspillere: Niels Schwartz på ældredrenge, Richard Poulsen målmandsreserve på ældre drenge - Bent Mossin Hansen centerforward på juniorholdet - Jørgen Schwartz på drenge B-hold. 1000 mennesker til Sct. Hansfest i Brabrand Søpark. BIF har besøg af et norsk juniorhold Frigg fra Oslo. BIF`s 25 års jubilæum markeres på forskellig vis med fodboldkampe og reception i klubhuset. Indenfor de 25 år har følgende været formand for BIF: Th. Christiansen, Rasmus Riber, Carl Brixen Hansen, Victor Jensen, Jens Chr. Astrup, Bent Nørgaard, Jens Aage Petersen, Børge Nielsen, Anker M. Nielsen og i jubilæumsåret Aage Christensen. Én af stifterne af BIF Jens Chr. Astrup er stadig medlem af klubben. Brabrand-årslev kommune giver BIF lovning på en ekstra fodboldbane i jubilæumsgave - forventes færdig- gjort i 1961. I receptionen i forbindelse med jubilæet deltog 30 gæster. Udover fodboldbanen var der også en penge- gave fra sognerådet. BIF`s 2. hold vinder af århus CB`s pokalstævne - Royal-cuppen. Juniorholdet og yngre drengehold kredsvinder i ABU turneringen. Også i år var serie 2 holdet tæt på nedrykning - endte heldigt på 4. sidste pladsen. Børge Rasmussen ny træner i BIF.

 

Tage Nielsen & co. i 50'erne...
Luk