Menu

BIF Historie fra 1934-39

BIF Historie fra 1934-39

STIFTELSEN:
Stiftet 23. juli 1934 som Brabrand Idrætsforening af 1934 - ændret til Brabrand IF fodboldafdeling ved sammenlægningen af foreningerne i Brabrand i 1966.
Brabrand Borger Blad 6. juli 1934: "Vi henleder opmærksomheden på omstående annonce ang. dannelsen af en Fodbold Club. Der er ingen herude for tiden. Bag opråbet står kendte unge forretningsfolk." Brabrand Borger Blad 3. august 1934: "På den konstituerende generalforsamling den 23. juli 1934 forelå udkast til vedtægter. Navnet blev Brabrand Idrætsforening af 1934 og formålet: Fri idræt (atletik), fodbold og gymnastik. Kun mandlige medlemmer optages. Syv mands bestyrelse. Foreningen startede med ca. 50 unge mennesker."
Det med "kun"mandlige medlemmer optages blev dog ændret få år efter, da man tog damehåndbold på programmet.
1 seniorhold tilmeldt Jydsk Boldspil-Unions B- række.

Et par år efter stiftelsen opstod problem i bestyrelsen, men som Brabrand Borger Blad noterer: "Den ekstraordinære generalforsamling fik dog afbødet faren for lukning"

1937 Kredsvinder op oprykning til A-rækken. I semifinalen om Jydsk Mesterskab tabte Brabrand med 1-4 til Aalborg Freja på Randers stadion.

1938 26. maj indvies Brabrand-Aarslev kommunes nyanlagte bane og omklædningshus. Banen blev kendt som "den skrå bane".

1939 Besøg af den norske fodboldklub "ØRN" fra Horten.

Luk