Øvelser og inspiration
På denne side kan du hente inspiration til dit arbejde som træner. Vi tilføjer nyt indhold til siden løbende, så det er værd at kigge forbi i ny og næ.
Øvelser i din indbakke
Som træner i Brabrand IF modtager du hver uge et sæt alderssvarende træningsøvelser i din indbakke. Det sikrer, at du altid har et godt grundlag at basere din træning på. DBU står bag denne service. Så snart du er oprettet i vores system, modtager du disse mails. Læs mere om, hvordan du bliver oprettet her.
DBUs øvelsesbank
I Øvelsesbanken finder du inspiration til din træning i form af sjove og udviklende øvelser. Der er både øvelser til holdets træning, til få spillere og til selvtræning. Under udvidet søgning kan du let søge mere præcist efter bestemte slags øvelser.
Der kommer hele tiden flere øvelser fra DBU i Øvelsesbanken - og du kan også selv lægge gode øvelser op, du gerne vil dele med andre. På den måde kan Øvelsesbanken hele tiden vokse og være stedet, hvor du altid kan finde netop de øvelser, du har brug for.
DGIs Trænerguide
På DGI Trænerguiden Fodbold får du som ny træner inspiration til at planlægge din fodboldtræning.
Her finder du:
- En øvelsesbank med fodboldøvelser til træningen
- Små videoklip med fodboldøvelser
- Tips og tricks i form af praktiske værktøjer og rådgivning til trænerjobbet
- Træningsplanlæggeren, hvor du nemt kan planlægge din egen træning fra gang til gang.