Menu

VIL DU VÆRE FODBOLDDOMMER?

image
14. juni 2022 kl. 14:15

Vi har for få dommere. Derfor har vi i Brabrand IF Fodbold besluttet at tilbyde et gratis dommerkursus i samarbejde med DBU – og vi vil gerne have DIG med. Så er du over 15 år, og har du lyst til at lære noget nyt og spændende og tage et stort ansvar, så læs videre her. Bemærk også, at du får en rigtig fin betaling for at være dommer.

DU FÅR

  • Et spændende fritidsjob, som giver ledererfaring og store oplevelser
  • En god løn, som ikke modregnes i din SU
  • En god & gratis uddannelse
  • Erfaringer, der bidrager til din personlige udvikling og ser godt ud på dit CV

 

SÅDAN BLIVER DU DOMMER
Det tager mindre en 20 timer og 3 kampe at blive dommer.

  • Dit kursus begynder med to timers e-learning hjemmefra.
  • Herefter følger 14 timers undervisning i teori.
  • Forløbet rundes af med en elektronisk prøve og efterfølgende samtale med en diplominstruktør i fodboldloven. I alt tager prøven inkl. samtale 1 time.
  • Som det sidste skal du dømme tre uddannelseskampe med en vejleder på sidelinjen.

Kursusdagene er:

ti 16. august 2022 (18:30 - 21:30)
on 17. august 2022 (18:30 - 21:30)
ti 23. august 2022 (18:30 - 21:30)
on 24. august 2022 (18:30 - 21:30)
ti 30. august 2022 (Eksamen - Ca. 1 time i tidsrummet 15:00 - 19:00)
on 31. august 2022 (Infomøde om alt det praktisk i tidsrummet 18.30-20.00)
De tre kampe med supervision følger bagefter.

Læs mere om forløb og varighed

 

GOD LØN

Som dommer får du en godtgørelse for hver kam, du dømmer. Godtgørelsen er på ca. 170 kr. pr. time skattefrit. Dertil kommer, at du får kørsel betalt – så alt i alt er det vel meget godt

Læs mere om godtgørelsen 

 


TILMELDING

Brabrand IF betaler kursus prisen som dækker undervisning, materialer, lovbog, et sæt dommertøj, eksamen og eksamensgebyr.

Kurset afvikles som udgangspunkt online, men er der 10 eller flere i BIF, der ønsker at uddanne sig til dommer, så holder kurset i vores egne lokaler. Mere om det senere.

Skriv til kursus@brabrand-fodbold.dk hvis du vil være dommer og ønsker at tilmelde dig. Brug også denne adresse, hvis du har spørgsmål.

Vi håber at høre fra dig!

Luk