FUT i Brabrand IF Fodbold
 Et værdigrundlag med fokus på Fællesskab, Udvikling og Trivsel
                        
                            Et værdigrundlag med fokus på Fællesskab, Udvikling og Trivsel
                        
                FUT er Brabrand IF Fodbolds værdigrundlag, og det er med afsæt i FUT'en, at vi tilrettelægger træning, afvikler kampe, driver vores klub og omgås hinanden.
Fællesskab
- I Brabrand IF Fodbold giver vi plads til alle, og alle tager ansvar for fællesskabet
- Alle omkring et hold (bedsteforældre, forældre, trænere, spillere, søskende mv.) deltager aktivt i løsningen af holdets og klubbens opgaver med de ressourcer, de kan stille til rådighed
- Vi spiller hinanden bedre. Vi giver, deler og tager imod hjælp og viden
- Vi fordeler vores ressourcer, så alle hold får opbakning og opmærksomhed
Udvikling
- Vi fokuserer på børnenes fodboldmæssige, sociale og dannelsesmæssige udvikling
- Trænere og ledere højner løbende deres fodboldfaglige og pædagogiske kompetencer
- Vi udvikler og bevarer en dynamisk klub, så vi har mindst et hold pr. årgang og køn og leverer mindst 1-2 spillere til klubbens bedste seniorhold hvert år
- Vi tager ansvar for klubbens fysiske anlæg og søger løbende at udvikle og forbedre de fysiske rammer
Trivsel
- Vi giver nye spillere, forældre, trænere og frivillige en god velkomst, når de kommer til klubben
- Vi behandler alle fair, med respekt og åbenhed - uanset køn, nationalitet og færdigheder
- Vi er åbne og ærlige, og vi overholder aftaler. Der handles, når grænser overskrides
- Alle kan færdes trygt på BIF’s anlæg og i BIF-regi
 
                        