Menu

Damesenior træningskamp: Brabrand IF Serie 1 mod Varde IF 1. division

image
28. juli 2020 kl. 21:44
Søndag den 2. August klokken 15:00 på Brabrand IF Idrætsanlæg. Kampen afvikles på kunststofbanen. Husk at tage stole med, vi skal sidde ned

Det bliver en spændende kamp på det højeste niveau for damesenior nogensinde i Brabrand. Kampen afvikles med både dommer og linjevogtere.

Lyder det ikke som en overmatchning?

Nej det er det ikke. De to holds spillere og trænere kender hinanden og holdene er jævnbyrdige. 

Brabrands Serie 1 består af spillere fra VSK, som vandt Kvindelige Vest pulje 271 og Varde vandt Kvindeliga Vest pulje 272, begge i efteråret 2019. De to klubber var dermed berettiget til at rykke op i 1. division. Men på grund af samarbejdet mellem VSK, Lyseng og AGF om et hold i ligaen kunne holdet fra VSK ikke rykke op i 1. division. 

Da VSK ikke kan rykke op, har spillerne søgt andre muligheder for at kunne spille de spændende kampe om oprykningspladserne. De har valgt Brabrand og de muligheder, som vi kan tilbyde. For klubben er det en spændende mulighed for at styrke pige/dameafdelingen. I Brabrand byder vi velkommen til de nye spillere i klubben og vi vil gøre alt for, at de vil befinde sig vel i klubben. 

Holdets træner er Hans Martin Lauesen, som er en gammel kending i Brabrand, idet han tidligere har trænet senior damer i KoHBra samarbejdet. Velkommen hjem!

Vores mål på sigt er både at have et divisionshold for herre og et for damer. 

Varde spiller den første kamp i 1. division i Aarhus mod ASA lørdag den 8 august klokken 12 og denne træningskamp er holdets sidste inden det går løs.

Varde er en traditionsrig klub inden for damefodbold. I mange år spillede de på allerhøjeste niveau, nu Gjensidige Kvindeliga, men i de sidste nogle år har klubben haft 2 nedrykninger, men nu er klubben på vej opad igen. Vi ønsker Varde tillykke med oprykningen og alt held i 1 division i sæsonen 2020/21.

I Brabrand byder vi velkommen til de nye spillere samt til dagens modstander.

God kamp!

 

Luk