Menu

Uafgjort i træningskamp

image Brabrand Serie 1 damer efter kampen mod varde
Egon Laursen
10. august 2020 kl. 21:37
Brabrands serie 1 damer leverede en flot indsats mod Varde, som er nye oprykkere til 1. division.

Varde var længere i træningsforløbet end Brabrand og spillede deres sidste træningskamp mod Brabrand, inden det går løs i turneringen med 1. kamp mod ASA den 8. august.

Omkring 75 tilskuere, hvoraf langt hovedparten var siddende under kampen, så, at Brabrand i de første minutter havde flere chancer til at bringe sig foran, men koldblodigheden foran mål manglede. I stedet kom Varde i gang og Brabrands forsvarskæde med kun 3 i bagerste række kom ofte til kort og Varde kom fortjent foran med 2-0 i den periode.

Inden pausen fik Brabrand pyntet lidt på stillingen, da det lykkedes at score efter godt opspil.

I pausen fik Hans Martin Lauesen justeret på forsvaret. Det tog et stykke tid, inden det var sammenspillet, men det lykkedes ikke for Varde at tilspille sig de helt store chancer, trods overtag. Efterhånden som halvlegen skred from begyndte Brabrand at dominere spillet og fik fortjent udlignet midt i halvlegen.

I resten af kampen havde Brabrand et par chancer, hvor en spiller var alene med målmanden uden at score og i den anden ende var et langskud fra en af de bedste Varde spillere ved at afgøre kampen, men den nøjedes med at ramme den fjerneste opstander.

Det uafgjorte resultat var meget passende og Vardes træner roste Brabrand-pigerne for den gode træningskamp.

Afslapning efter kampen og evaluering 

Brabrand spiller første turneringskamp søndag den 16. august hjemme mod Horsens.

Brabrand har i denne sæson 2 senior damehold. En stor gruppe af unge spillere udgør det andet hold, hvor ambitionere er oprykning til serie 1 i nuværende sæson. De starter med svær kamp på udebane søndag den 16. mod Aarhus 1900, som de ofte har haft problemer med.

Det bliver spædende at følge de to damehold år – med ønsket om en god sæson.

Luk