Menu

Nordea Fonden støtter kunstgræsprojekt

image
20. marts 2018 kl. 14:46
 
Nordea Fonden giver
 
30.000 kr. til kunstgræs

 

Takket være økonomisk støtte fra Nordea Fonden er Brabrand IF Fodbold et stort skridt tættere på at kunne realisere drømmen om en kunstgræsbane.

Skal Brabrand Ifs fodboldafdeling overleve og udvikle sig, så skal klubben have en kunstgræsbane. Nordea Fonden har dermed givet en livgivende saltvandsindsprøjtning til fodboldklubben, som nu har udsigt til kunne videreudvikle sig med tidssvarende og attraktive faciliteter.

Mere end boldspil

Det drejer sig også om andet og mere end fodbold. Brabrand IF udemærker sig ved at være en klub, hvor børn, unge og voksne med alle mulige sociale baggrunde mødes om noget, der giver mening. Brabrand er et lokalområde med en meget stor social diversitet, og klubben er mødested for alle disse forskelligheder. Vi udvikler os, når vi er sammen med mennesker, der er anderledes og kan noget andet end os selv. Derfor spiller klubben en stor rolle for sammenhængskraften i lokalsamfundet, og kunstgræsbanen er afgørende for, at klubben kan levere dette bidrag.

I Brabrand IF arbejdes der derfor med at skabe sammenhænge og samarbejde mellem klubbens forskellige hold. Fx eliten i form af første divisionsholdet og klubbens øvrige hold. Der sker gennem en række events, træningssessioner og andre arrangementer.

Vigtig støtte til de frivillige

Filialdirektør i Nordea Aabyhøj, Jesper Rønne, udtaler: ”Vi støtter en fodboldklub, der bidrager til en større sag. I Brabrand IF drejer det sig om at udvikle fodbold til glæde for børn, unge og voksne. Den glæde kan få afsmittende betydning for hele lokalsamfundet.”

Projektleder Paw Simon Krogh supplerer: ”For os drejer det sig om at skabe en klub med fokus på glæde ved spillet, talentudvikling og sammenhængskraft. Vi er samtidig en klub, der er drevet af frivillighed. Det er takket være bidrag, som det vi nu får fra Nordea Fonden, at vi kan fortsætte dette arbejde.”

 

Hent pressemeddelsen om Nordea Fondens donation

Hent foto til brug for pressen

Hent Nordea Fondens logo

Luk