brabran

Tjørring - Brabrand 0-3 (0-1)

Nyheder fra Brabrand IF
3. juni 2011 - 07:27 af: J. Vesterby

For anden kamp i træk scorede Brabrand 3 mål, det blev et faktum da onsdagens aftenkamp på udebane, blev vundet over bundholdet fra Tjørring. Der var aldrig tvivl om Brabrands sejr og Brabrandmandskabet kan nu glæde sig over 6-1 i to kampen, inden topholdet fra Blokhus kommer på besøg søndag.

Spændingen inden onsdagens aftenkamp mod Tjørring, som skulle vinde for at bevare chancen for at forblive i 2. division vest, var om Brabrand kunne fortsætte det gode spil fra lørdagens kamp, som gav en helt fortjent sejr over Thisted med 3-1.

X

Efter en lidt tøvende start med mange bolde på tværs og ubeslutsomhed i det fremadrettede spil, skulle det hurtig vise sig, at Brabrand have bevaret momentum fra Thisted-kampen og vi blev vidner til en udmærket kamp, med Brabrand som toneangivende i stort set samtlige 90 minutter, med meget direkte spil og et væld af muligheder og chancer. Navnlig storspillende Henrik Andersen på højre kant, førte an i løjerne og de velspillende Jeppe Sand og Jimmy Brockmann lagde højt pres på værternes forsvar, og det skulle vise sig kampen igennem, at værternes forsvar slet ikke havde midlerne til at stoppe Brabrands direkte spil.

X

Brabrand kunne med lidt mere skarphed have ført med 4-0 ved halvleg eller måske 4-1, fordi Lasse Borg hev en klasseredning frem på et flot langskud fra Tjørring.

X

Allerede efter fem minutter kom kampens første chance da Henrik Andersen lagde et godt indlæg til bagerste stolpe, som Kasper Vinding eksekverede videre med hovedet til lange Laustsen, som missede den store mulighed ved, at heade bolden over mål, en bold som topscore Laustsen, 12 turneringsmål, ville havde headet i kassen i ni ud af ti tilfælde.

X

Femten minutter inde i kampen var det Jimmy Brochmann, der fik to forsøg i feltet, som blev misset. I den periode rullede det ene Brabrand angreb frem efter det andet, Henrik Andersen, som blev kampens spiller, serverede det ene kvalificerede indlæg efter det andet, både højt og langs jorden og med lidt mere beslutsomhed kunne Brabrand have scoret et par mål i denne periode. Christoffer Mørk havde et godt skud fra kanten af feltet, som strøg lige forbi opstanderen, Laustsen tippede en bold videre til Jimmy i feltet, men han fik ikke rigtig ramt bolden, så den blev reddet på målstregen efter at have passeret målmanden. Laustsen kom til en mega chance, da værternes forsvarspiller tøvede med at sparke bolden væk, Laustsen erobrede den og spillede sig alene med målmanden, men skud forbi mål.

X

Veloplagte Henrik Andersen tog så sagen i egen hånd, idet han 31 minutter inde i kampen, præsterede kampens detalje, da han smart passerede sin direkte oppasser og driblede hele vejen langs baglinjen og ind i feltet, hvor han driblede og tacklede sig forbi tre Tjørring forsvarer for til sidst stille og roligt sparke bolden over stregen.

X

2. halvleg begyndte som første sluttede og efter fem minutter så vi rigtig flot direkte positionsspil fremad banen mellem Jimmy, Sand og Henrik, sidstnævnte sluttede af med et perfekt indlæg til Laustsen pandebrask og så stod der 2-0 til Brabrand.

X

Værterne havde kampen igennem ganske få forsøg, men et af den farlige af slagsen, kom efter ti minutter i anden halvleg da de fik en friløber, men Lasse Borg var lynhurtigt fremme og kastede sig beslutsom ned i fødderne på Tjørring spilleren - og så sad bolden i en skruestik i Lasse Borgs favn.

X

Brabrand lukkede endelig kampen da indskiftede Jonas Jacobsen, lagde et godt indlæg til Nikolai Johansen, som scorede sin første kasse for Brabrand - og den havde vi ventet på længe.

I de døende minutter havde værterne en kæmpe chance, som Mikkel Refsgaard måtte parerer på stregen.

X

Det var en rigtig flot kamp af Brabrand og vi må indrømme, godt nok på et lidt spinkelt baggrund, så har de seneste to kampe, som samlet er vundet med 6-1, givet forhåbninger om, at det der fra starten blev dømt babyholdet, nu er klar til at leverer mere godt fodbold med mange mål. I den anden ende af banen ved alle, at Brabrand er blandt de bedste i division og holdet har således kun lukket 26 mål ind og har 12 clean sheets, begge dele er bedst i 2. division vest.

X

Søndag den 5. juni kl. 15.00 skal så den store manddomsprøve stå, når næsten klare Play Off Blokhus kommer på besøg. En sejr til Blokhus vil give dem en Play Off kamp, en sejr til Brabrand vil give Aarhus Fremad endnu en chance for at erobre plads.

X

Jeg føler mig ret sikker på, at Brabrandspillerne er helt klar til, at levere en ny stor kamp og håber på, at der kommer mange tilskuere og støtter dem. 

Nyheder - BIF ungdom
Fodboldskolen afholdes i uge 28 (9-13 juli 2012).
Pigeraketten "affyres" onsdag den 27. juni 2012
Mikrofodboldskolen er fra den 27.-29. april - 2012
50 Brabrand-piger i sejrsrus på Als
En nervepirrende straffesparkskonkurrence blev den sindsoprivende afslutning på et nyt triumftog til Pigecup i Nordborg på Als i weekenden. Samtlige 50 Brabrand-piger råbte og klappede i takt, da de fem udvalgte U13-piger gjorde sig klar til at sparke for at finde afgørelsen af A-finalen mod sønderjyske Løjt IF.
Jyske 3-bold turnering.
I pinseweekenden deltog mange af de yngste Brabrand IF spillere i Jyske 3-bold turneringen, på den anden side af søen.