brabran

Thisted - Brabrand 2-2 (2-1) Pointdeling i Thisted

Nyheder fra Brabrand IF
19. september 2011 - 21:48 af: J. Vesterby

Et godt kæmpende Brabrandmandskab kunne tage fra Lerpytter Stadion med det ene point efter 2-2 kampen, som var intens og dramatisk og bød på mange chancer, 2 straffe det ene brændt og fire gule kort. Begge hold havde deres momentum og det uafgjorte resultat var en rimelig løsning.

Brabrand startede kampen udmærket, viste god udstråling og havde udmærket fat i værterne, som forsøgte sig med hurtigt spil frem af banen, med gode lange kryds navnlig, til den i første halvleg velspillende venstrekant ,Sean Gavranovic, dog blev det meste effektivt stoppet af Brabrands bagerste kæde.
X

Brabrand kom foran på et heldigt mål efter Mike Kaljos hjørnespark. Værternes keeper Mikkel Petersen var kommet lidt for langt ud i feltet og måtte kaste sig tilbage for at gribe det skruede hjørnespark og faldt ind i målet med bolden, mange mente at det var selvmål, men dommeren noterede målet til Mike.

X
God start for Brabrand
, men desværre bevirkede det at Brabrandmandskabet blev mere febrilsk og forsigtige i deres spil så værterne overtog mere og mere af spillet og det begyndte at ligne en udligning og det kom da også, hele to af slagsen i halvlegens slutminutter. Første blev der begået et lidt kluntet straffe af Christian Ege og i næste angreb lagde Sean Gavranovic et perfekt indlæg, som sikkert blev headet i mål af Thomas Christensen.

X

Det var som en spand kold vand i hovedet, ligesom Brabrand bænken havde indstillet sig på en halvlegsføring, så blev det i løbet af to minutter 1-2.

X

Venstre kanten Mike Kaljo fik hurtig rettet op på stillingen, da han fem minutter efter halvlegsfløjt sikkert scorede i værternes mål. Mike fik en god bold i dybden udenom backen og driblede direkte ind i feltet og afsluttede sikkert til det, der skulle blive slutstillingen.

X
Målet tog lidt af pusten fra hjemmeholdet
og resten af halvlegen blev der skiftende momentum til de to mandskaber. Der blev skabt mange chancer i begge ender og til tider udviklede kampen sig til lidt indianerbold.

X

Indskiftede Ole Ringgaard var tæt på at bringe Brabrand foran 3-2 på et rigtig godt skud fra feltet ni minutter efter det udlignede mål.

X

Med 30 minutter tilbage blev Thisteds normale anfører, fysiske stærke Peter Bechmann, skiftet ind og det bragte en del uro i Brabrands bagerste rækker. Fire minutter efter at han kom på banen, fremtvang han et lidt tvivlsom straffe, det lignede mere et frispark til Brabrand, inden der blev dømt straffe mod Casper Sørensen. Heldigt for Brabrand blev straffet sparket tæt forbi mål.

X

I den anden ende måtte en Thisted forsvar redde bolden på stregen efter hjørne og fem minutter efter denne episode, sparkede Steffen Sørensen bolden få centimeter forbi trekanten.

X

Kort efter var det igen Bechmann i den anden ende der headede bolden i mål, men dommeren fløjtede korrekt for frispark.

X

I slutminutter slap Steffen Sørensen fri i feltet og blev alene med målmanden, lidt skråt for mål, til en kæmpe chance, men hans skud blev pareret af keeperen.
XX

Alt i alt et udmærket resultat i en spændende og afvekslende kamp, Brabrand kan glæde sig over det ene point og over at der endelig kom gang i scoringerne.

X

Brabrand ligger fortsat lige under stregen, men kan i næste uge se frem til en ægte sekspoint kamp mod oprykkerne fra Kjellerup, som ligger lige over stregen med et point mere end Brabrand.

X

Kampen spilles i Brabrand lørdag den 24. kl. 14.00 og umiddelbart efter denne kamp spiller Brabrands DS-hold kl. 16.00 mod Aars.
Nyheder - BIF ungdom
Fodboldskolen afholdes i uge 28 (9-13 juli 2012).
Pigeraketten "affyres" onsdag den 27. juni 2012
Mikrofodboldskolen er fra den 27.-29. april - 2012
50 Brabrand-piger i sejrsrus på Als
En nervepirrende straffesparkskonkurrence blev den sindsoprivende afslutning på et nyt triumftog til Pigecup i Nordborg på Als i weekenden. Samtlige 50 Brabrand-piger råbte og klappede i takt, da de fem udvalgte U13-piger gjorde sig klar til at sparke for at finde afgørelsen af A-finalen mod sønderjyske Løjt IF.
Jyske 3-bold turnering.
I pinseweekenden deltog mange af de yngste Brabrand IF spillere i Jyske 3-bold turneringen, på den anden side af søen.