Efter en instruktion af Lone fra DBU fik de alle en gratis rejse til stjernerne med Pigeraketten, som Brabrand IF var heldig at få tildelt igen i år. Forældre, trænere og U13 piger agerede rumvæsener og var med til at give pigerne en oplevelse de 3 timer mens Pigerraketten var tændt.

X
Pigeraketten er en slags omrejsende Fodbold-TIVOLI, der tilbyder en lang række specielle aktiviteter og fodboldoplevelser som blandt andet:
- Rumrejse i Pigeraketten
- Fodboldkamp på Saturn Arena iført rumdragt
- Få varmen på selve "solen"
- Køre rundt i det store Månehjul
- Drible på Mælkevejen
- og meget, meget mere...
X
Formålet med pigeraketten var i år at give de piger mellem 6 og 12 år, som spiller fodbold i Brabrand IF, og deres veninder en anderledes fodboldoplevelse. Pigespillere fra andre klubber er også velkomne. Ved at give et spændende tilbud er det nemmere at få pigerne og deres veninder hen i fodboldklubben for at opleve, at fodbold og boldleg også kan spilles og leges af piger. Ligeledes bruges Pigeraketten til at rekruttere nye pigespillere.
X
Forud for Pigerakettens ankomst blev i et par uger delt op mod 300 invitationer ud, sat reklamer op og skaffet hjælpere, som skulle agere rumvæsener. Der blev informeret om Pigeraketten til alle pigespillere i Brabrand, som igen inviterede deres veninder, så rigtigt mange vidste besked.

X
På dagen skulle alle aktiviteterne stilles op af de mere end 25 rumvæsener under vejledning af Lone.
Alle samledes i Saturn og blev opdelt i hold. Derefter skulle alle ind i rumraketten, hvor der var trængsel. Derefter skulle hvert hold løse opgaver og lave forskellige aktiviteter ved rumvæsenerne, hvis man kunne kodeordet. Som belønning fik pigerne "point": - månestjerner, himmelkys, rumlakajer (opfindsomheder var stor hos rumvæsenerne). Der var "fart på"! Under forløbet blev delt frugt ud fra den lokale REMA 1000 og drukket rumsaftevand
Godt halvdelen af de fremmødte spiller allerede fodbold, mens resten, omkring 40, ikke spiller fodbold i en klub. Det var nysgerrige og oplagte piger, der "lige ville prøve".
X

Til sidst samledes alle pigerne i den oppustelige fodboldbane - vinderen skulle findes, men Lone kunne ikke finde sin rumregnemaskine, så alle blev vindere - og som belønning var der flotte gaver fra DBU samt information om fodbold i Brabrand IF.
Klokken 20 gik alle hjem en oplevelse rigere. Astronauterne skulle dog lige rydde op efter affyringen..
X
Tak til alle hjælperne fra alle de deltagende piger og deres forældre! Der var stor ros til U13 pigerne fra Lone på vegne af DBU. Se masser af billeder her.