brabran

Møde i St. Croix Projektet

Nyheder fra Brabrand IF
31. maj 2009 - 17:41 af: Egon Laursen

Den 24. maj om aftenen var 59 spillere og forældre samlet i Pejsestuen for at høre om status for St. Croix Projektet.

Sådanne møder er holdt med jævne mellemrum i det sidste år for at alle kan være opdateret i projektets fremdrift. Samtidigt er der på disse møde mulighed for at stille spørgsmål og komme med gode idéer.

X

Denne aften var dog anderledes, idet der denne aften efter en korts status fra Jarl, Harrie og Egon var information om øen St. Croix og hvordan det vil være at være der.

X

Dertil var indbudt skolesekretær Kirsten Gundersen, som har besøgt St. Croix flere gange.

Hun kunne oplyse og fortælle en masse om St. Croix ? både de turistmæssige og også hvordan man skal passe på, når man besøger øen.

X

Hun fortalte om øens seværdigheder, som alle har baggrund i den danske kolonitid. Der er danske kirker, kirkegårde, bygninger og fæstninger både i Christiansted, hvor vi skal bo, og i Frederiksted.

Hun omtalte Christiansværn, markedspladsen, gouvernements huset, som alle er i Christiansted, hvor også Viktor Borge har boet, og om von Scholtens hus uden for byen.

X

Hun fortalte om øens natur, der i bund og grund er regnskov. Hun advarede mod solens stråler og anbefalede kraftig brug af solcreme med høj beskyttelsesfaktor.

X

I kolonitiden var St. Croix den rigeste af Jomfruøerne pga. omfattende brug af slaver, mens den nu er den fattigste, hvor kun et større olierafinaderi, en romfabrik og en urfabrik er de mest betydende virksomheder.

X

I sin fortælling kunne Kirsten fortælle og give hints om hvordan og hvor man kan færdes sikkert i og omkring Christiansted. På øen er der mange arbejdsløse, som er ivrige efter at skaffe sig nemt tjente penge, og det gør nogle områder usikre, især om aftenen på kirkegårdene og i lystbådshavnen.

X

Kirsten kunne dog varmt anbefale at tage af sted og ønskede os alle en god tur.

Alle lyttede interesseret til Kirstens indlæg og bagefter var der stort bifald og en lille erindringsgave til Kirsten.

X

Aftenen stod i det hele taget på oplysninger om St. Croix. Johannes Fibiger og sønnen Andreas, som skal med, havde lavet en præsentation over St. Croix. Dette indlæg tryllebandt alle og indeholdt så mange gode oplysninger, at man næsten ikke nåede at trække vejret. Der var omtale af hotellet, hvor vi skal bo, og en gennemgang af St. Croix historie, som har været meget interessant. Han fortalte om slaver og sørøvere med mange detaljer, som kan ses i præsentationen.

X

Efter præsentationen blev vist uddrag af en DR udsendelse om St. Croix.

X

Der var også velfortjent bifald til Johannes for indlægget.

X

Lidt sent gik alle hjem med skærpet nysgerrighed og man kan næsten ikke vente med at komme af sted.

X

Se billeder/informationer vedr. St. Croix  --- Klik her