brabran

KoHBra i oprykningsfare

Nyheder fra KoHBra
23. maj 2011 - 23:08 af: Maiken Regelius Nybro Jensen

Grenå - KoHBra 1-4

0-1 Ida Arlander
0-2 Andrea Lund
0-3 Josephine Barløse
1-3
1-4 Josephine Barløse

Efter en endnu en flot forårssejr mangler KoHBra-holdet blot en enkelt sejr i de sidste 2 kampe for at kunne tage skridtet op i Jyllandsserien.

En dejlig køretur til Grenå i det flotteste solskin viste sig at blive til blive eftermiddag KoHBra holdet og tilskuere aldrig glemmer. Ca. 30 min inden kampstart begynder regnen så småt og der høres tordenbrag i det fjerne. Da dommeren fløjter kampen i gang, regner det helt vildt og tordenbragene fortsætter. KoHBra kommer rigtig godt for start og har store chancer. Holdet spiller suverænt godt sammen, og Grenå spillere kom på løbearbejde. Ca. efter 20 min skyder Ida bolden i kassen til 0 ? 1, efter perfekt indlæg fra Nanna Bust.

8 min senere fløjter dommeren af, da det nu både lyner og tordner. Så alle spillere mm. går i omklædningsrummet, men efter ca. 10 min. starter dommeren kampen op igen. Det regnede stadig vanvittigt meget, men lyn og torden var vist drevet over. KoHBra fortsatte det flotte spil, og fik scoret til 0-2, hvor Andrea Lund løber fløjen tynd, efter flot opspil, og scorer sikkert i modsatte hjørne.

Efter halvlegen kom Grenå lidt mere med ind i kampen, men da KoHBra scorede til 0-3 efter indlæg fra Nanna Bust, som Ida Arlander forlængede og Josephine Barløse scorede på, gik Grenå lidt ned igen. Men det gjorde KoHBra desværre også. Så da Grenå kom på 1-3 efter et flot frisparksmål, kom nerverne vist lidt frem i KoHBra der ellers havde spillet utrolig flot fodbold hele kampen igennem. Men KoHBra fik overtaget igen, efter et par heldigvis mislykkede Grenå chancer, og scorede til 1-4 på et indlæg fra Stinne Laursen, der lagde bolden lige for fødderne af Josephine Barløse, der kunne sætte foden på. Flot mål!   

Det var en fornøjelse at spille denne kamp, da KoHBra holdet havde en helt anden gejst og vilje til at spille. Alle var en del af denne sejr, hvor der blev arbejdet hårdt både defensivt og offensivt. Men alle chancerne KoHBra fik kom efter flot opstil fra forsvaret, der blev sendt videre til midtbanen og derefter til angriberne. Det var en fantastisk kamp.

En kampens spiller skulle udnævnes, og selvom der var mange der fik nogle få stemmer, så vandt Sofie Kragh (billedet)  med 6 stemmer. Hun spillede en suveræn kamp, og havde fuldstændig styr på Grenås gode angriber.

Næste kamp er på mandag d. 30. maj kl. 18.30 mod Hammel GF på hjemmebane i Hasselager. 

Vi håber at rigtig mange vil møde op og give holdet den rette støtte og opbakning til den spændende kamp. Sommerfuglene begynder at kunne mærkes i maven, eftersom en sejr i denne kamp, vil sikre en oprykning til Jyllandsserien. Vi er klar!




Se billeder fra kampen: klik her

Nyheder fra KoHBra
Fin hjemmesejr
KoHBra - Ry SK 3-1
Ny sejr på dårlig dag
Jelling FS - KoHBra 2-4
Sejr på trods..
KoHBra - Hedensted IF 7-2
Storsejr over BMI
BMI - KoHBra 1-8
Ny KoHBra-spillertrøje
KoHBra klar til JM i indefodbold
KoHBra vandt A-rækken
Sæsonstart 2012
1. træning 5/2
Forårets pulje er klar
S1-modstandere offentliggjort