JBU har offentliggjort efterårets puljer og her er KoHBras serie 1 kvinder kommet i en ganske svær pulje med bl.a. Ry SK, der rykkede ud af jyllandsserien. Desuden er der gensyn med divisionsreserverne fra Horsens SIK og Hedensted IF, som KoHBra var i pulje med i foråret.
Træner Hans-Martin Lauesen kalder puljen for en ren dynamitpulje. - Vi må regne med at Ry og Horsens SIK sætter sig på topppen af rækken. Ry har et stærkt hold og har været vant til hårde kampe i JS, mens Horsens får et hel kuld 92´ere op fra U18 DM-holdet, og dermed er væsentligt forstærket.
- Hedensted IF tabte vi til begge gange i foråret, og de har bestemt også et godt hold, der kan drille alle. Så er der Jelling fS og AC Silkeborg, som vi ikke kender alverden til. Jelling er oprykker, de vandt deres serie 2 kreds aldeles overbevisende. AC Silkeborg har vores U18-hold haft mange gode opgør mod i flere sæsoner, og der er formentlig tale om et talentfuldt ungt hold, så det gælder om at få skrabet 15 point sammen i en fart, så vi kan sige os fri for at rykke ned. Det skal gå rigtig godt, hvis vi skal kunne blande os i toppen, men med de nye 92´ere på holdet får vi forhåbentlig et fornuftigt hold, når først vi bliver spillet sammen i løbet af efteråret, siger Hans-Martin Lauesen.
KoHBra har i sommerferien sagt farvel til Gitte Brix, der har valgt at prøve kræfter på et højere niveau i Vejlby IK. Vi ønsker Gitte held og lykke med klubskiftet og siger samtidig tak for mange gode præstationer og mål i KoHBra-trøjen.
Serie 1 Kvinder, Pulje 277
Stilling
Denne række administreres af
JBU