| | | Holdside - U8 drenge, Holdninger og handlinger |  | Her er lidt info omkring BIF, og hvad vi i BIF synes er vigtigt. Hovedformålet med det hele er, at det skal være SJOVT at gå til fodbold. Forældrenes holdning og opbakning spiller her en vigtig rolle. I en frivillig fodboldklub som vores, er det alt afgørende med forældrenes fulde opbakning. Uden forældrenes frivillige indsats er der ingen børnefodbold. Børnene trænes af nogle forældre (Jacob, Tue, Frederik, Lars og Morten). Vi forventer, at alle andre forældre bakker trænere op, med alt det man nu kan byde ind med. Som minimum skal der vaskes tøj og køres til kampe, men derudover er der flere mindre administrative og sociale opgaver, der skal klares for at få hver årgang til at fungere. Noget frugt til holdets spillere efter en træning/kamp er altid populært. En kande kaffe til de øvrige forældre på sidelinjen, sætter gang i snakken. Vent ikke på at trænere sætter noget i gang. De er forældre, ligesom alle andre, og har nok at se til. Tag selv initiativ eller kom med forslag, der kan skabe en god stemning omkring årgang 2003. Vi ønsker at være en klub, hvor alle bidrager til fællesskabet. Det skal være sjovt for alle. Det er vores erfaring, at det er kanon sjovt og givende som forælder, at engagere sig i sit barns fodbold-/skolekammerater. Er forældrene gode til at bakke deres børn op, og skabe en god stemning omkring deres årgang, så elsker børnene at gå til fodbold. Så der er gode muligheder for at starte en lang fodboldkarriere, bare alle giver et nap med. Velkommen i BIF. Det er nu også vores fornemmelse, at der er en god stemning på sidelinjen under træningen, og at langt de fleste nyder at kigge på drengene mens de træner. Og husk at tiden går hurtigere når man står og snakker og hygger sig med de andre forældre, særligt når det er koldt og blæsende J Nedenfor finder I "de 10 forældre bud" fra DBU De 10 forældre bud - Mød op til træning og kamp - dit barn sætter pris på det
- Forhold dig i ro på sidelinjen - lad børnene spille
- Ophold dig kun langs den ene sidelinje - og i god afstand til trænere og spillere
- Respekter trænerens beslutninger - vær positiv og støttende
- Respekter dommerens beslutninger - se på dommeren som en vejleder
- Skab god stemning ved kampene - byd fx. udeholdets forældre på kaffe
- Spørg om kampen var spændende og sjov - ikke om resultatet
- Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr - overdriv ikke
- Bak op om holdets og klubbens arbejde - din indsats bliver værdsat, ikke mindst af dit barn
- Husk på, at det er dit barn som spiller fodbold - ikke dig!!
| |