brabran

Flot sejr over Lyseng

Nyheder fra KoHBra
3. oktober 2011 - 15:20 af: Maiken Regelius Nybro Jensen

KoHBra - Lyseng 1-0

En varm oktoberdag skulle KoHBra på banen i Brabrand og denne gang var det Lyseng der skulle besejres. Desværre var holdet stadig ramt af nogle skader, men der var dog 12 spillere med til kampen.

KoHBra lagde godt ud og satte sig hurtigt på kampen. Lyseng kom dog mere og mere med i slutningen af 1. halvleg, men denne var helt klart en af KoHBras bedste halvlege. KoHBra fik meget plads til at spille bolden rundt, og det skabte en del indlæg, som desværre ikke blev udnyttet. KoHBra fik hjørnespark som vist endte med et selvmål fra Lysengs side, 1-0.


I anden halvleg var Lyseng mere med. De havde ændret lidt på deres opstilling og prøvede nu at lukke ned for vores backs. Der var flere Lyseng chancer i anden halvleg, men heldigvis blev de ikke udnyttet. 2 halvleg var dog ikke en flot spillet affære, men tværtimod en kamp for overlevelse og fight. Derfor var det en stor forløsning da dommeren fløjtede kampen af med KoHBra som vinder 1-0 over rivalerne fra Lyseng.  

Endnu en gang var kampen mod Lyseng spændende og med høj intensitet. Der bliver gået til den i hver eneste tackling, og det psykiske spiller en meget stor rolle i disse kampe. Men nu har KoHBra slået Lyseng to gange i dette efterår, hvilket hele holdet er meget tilfredse med.

Nu gælder det Sabro på søndag, der denne gang skal have kamp til stregen.

Kampens spiller blev Lærke Tougaard, der spillede en rigtig god kamp. Michelle Jochumsen havde også nogle gode redninger i målet og Mathilde Kjeldsen, Sarah Hesselberg, Andrea Lund og Nanna Bust spillede også en rigtig god kamp. Endnu engang havde KoHBra et nyt forsvar med, som skal have stor ros, da de virkede meget sikre og rolige.

Holdfotograf Egon Laursen tog endnu en gang en masse billeder fra en af vores kampe. Se billederne her

Endvidere tog fotograf Per Dyrholm disse gode billeder fra kampen.
Klik her

Nyheder fra KoHBra
Fin hjemmesejr
KoHBra - Ry SK 3-1
Ny sejr på dårlig dag
Jelling FS - KoHBra 2-4
Sejr på trods..
KoHBra - Hedensted IF 7-2
Storsejr over BMI
BMI - KoHBra 1-8
Ny KoHBra-spillertrøje
KoHBra klar til JM i indefodbold
KoHBra vandt A-rækken
Sæsonstart 2012
1. træning 5/2
Forårets pulje er klar
S1-modstandere offentliggjort