brabran

Flot hjemmesejr

Nyheder fra KoHBra
24. maj 2009 - 22:50 af: Torsten Cargnelli

U18M: KoHBra - tst/Sabro 4-2

U18 Mesterrække

KoHBra - tst/Sabro 4-2 (2-1)
Mål
: Nanna Bust 2, Sarah Hesselberg 1, Pernille Cornils 1
Kampens spiller: Fænja Bastrup

Med en god indsats i strålende solskinsvejr på hjemmebane hentede KoHBra-pigerne en fortjent sejr i lokalopgøret mod tst/Sabro.

Hele holdet var fokuseret på at skabe en god start på kampen, men alligevel var det gæsterne, der kom foran 1-0 på et af deres få angreb i 1. halvleg. Nanna Bust udlignede til 1-1 på et flot mål efter forarbejde af Stinne Laursen, der erobrede bolden på midten og gik til baglinjen. Indlægget halvflugtede Nanna Bust i kassen i to omgange efter at have ramt en modstander i første forsøg. Senere lagde KoHBra et godt pres på gæsterne, der havde problemer med at etablere spillet i den periode.

Udeholdet var dygtige til hurtig omstilling og kontraspil via deres dygtige angribere, men Louise Refstrup (billedet) var godt spillende i målet og tog sig af det, der kom.  Mod slutningen af 2. halvleg opfangede Pernille Cornils hurtigt situationen, da en afslutning blev rettet af og havnede hos hende. Resolut blev bolden sendt i mål til 2-1, som var stillingen ved pausen.

I anden halvleg fortsatte KoHBra med at være spilstyrende. Nanna Bust var tæt på med et par skudforsøg, mens forsvaret med specielt Pernille Hagedorn var dygtige til at trevle modstandernes lange bolde op.

Målet til 3-1 afgjorde for såvidt kampen, da Nanna Bust driblede igennem på venstre fløj og serverede bolden for Sarah Hesselberg, der kunne firsttime bolden i mål. Dog syntes dommeren at modstanderne skulle have lidt hjælp, så han undlod at fløjte, da en angriber  scorede efter at have modtaget bolden i 5-10 meter offside.

Nanna Bust var dog kvinde for at rette op på dommerens gavebutik, og hun lukkede og slukkede med et tørt hug i bunden af målet.

Alt i alt en god sejr, hvor holdet lykkedes med mange ting, men desværre stadig har tendens til at smide for mange nemme bolde væk.  Efter kampen blev Fænja Bastrup kåret som kampens spiller for en god præstation på midtbanen. Louise Refstrup i målet var sikkerheden selv, og hun spillede igen op til sit gode niveau.

Næste kamp er en aftenkamp tirsdag d. 2. juni på hjemmebane mod BMI. Her har KoHBra revanche til gode efter et 1-2 nederlag i det første opgør.

Nyheder fra KoHBra
KoHBra klar til JM i indefodbold
KoHBra vandt A-rækken
Sæsonstart 2012
1. træning 5/2
Forårets pulje er klar
S1-modstandere offentliggjort
KoHBra rykkede ned med et brag - af en kamp
JS: Sønderup Suldrup - KoHBra 0-8
KoHBra på vej ud af JS
Romalt - KoHBra 5-2
KoHBra offday
tst/Sabro - KoHBra 4-1
Flot sejr over Lyseng
KoHBra - Lyseng 1-0
Uheldigt nederlag
Ålborg Freja - KoHBra 1-0