brabran

FC Djursland - Brabrand -- 0-1 (0-1)

Nyheder fra Brabrand IF
23. august 2010 - 10:24 af: Jørgen Vesterby

0-1 Martin Laustsen (45. min)

Kampen lørdag eftermiddag på Grenå stadion mellem oprykkerne fra FC Djursland og nedrykkerne Brabrand, var den alle havde ventet på udtalte værterne før kampen. Det var en kamp mellem to hold, der har et godt kendskab til hinanden, selvom de aldrig før har mødt hinanden i en turneringskamp, årsagen skal findes i, at der på begge hold er mange spillere, der har fået deres fodboldopdragelse på Hessel Fodboldskole, hvor Brabrands cheftræner Lars Lundkvist bestrider et trænerjob. På lørdagens Brabrandhold var der således tre spiller med, der har gået på fodboldskolen på Djursland, nemlig Kasper Vinding, Frank Winding og Morten Hjort, sidstnævnte spillede i forrige sæson i FC Djursland og blev kåret til årets spiller.

På FC Djurslands hold optrådte Hans Paarup, som spillede i Brabrand i sidste sæson, også den tidligere Brabrandspiller Joachim Gotfred spiller på Djurslandholdet, men havde karantæne til dagens kamp.

Der var således et stort kendskab spillerne imellem og der var stor præstige spillerne imellem om at vinde denne kamp og da det er Brabrand der åbenbart har mest glæde af fodboldskolen, var kampen af FC Djurslands udråbt til kampen mellem David og Goliat.

Hvem der så var David og hvem der var Goliat var svært at se efter 90 minutter plus det løse, i en kamp, hvor regnen silede ned stort set fra start til slut. Den forventede divisionserfaring som Brabrand havde, kom ikke til udtryk mod de hårdt kæmpende oprykker.

Kampen nåede aldrig spillemæssige højder, men var spændene til slutfløjt. Lundkvist havde til dagen rokeret lidt om på midtbanen, så Kasper Vinding tog sig mere af det defensive sammen med Jimmy og Morten Hjort stod for det mere offensive arbejde. I front fik Martin Laustsen come back og Nicki og Hector fik plads på bænken.  

Brabrand startede kampen bedst og Morten Hjort var meget tæt på at bringe Brabrand i front, på sin tidligere hjemmebane, allerede efter få minutter, men blev flot tacklet af en godt spillende FC Djursland keeper Lasse Pedersen. Brabrand var toneangivende i det meste af halvlegen, uden at de rigtigt fik sat sig på kampen.

Efter en halv time havde Brabrand momentum og kunne med lidt held have bragt sig foran, først da den konstant hårdt arbejdende Jonas Hvilsom trykkede af fra distancen, et skud som keeperen parerede til hjørne, som efterfølgende bliver headet på overliggeren af Steffen Sørensen, samme Sørensen havde fem minutter senere et rigtig godt ryk på venstre kanten, som han afsluttede med et godt jordstrygende skud lige forbi stolpen.

Kampens enlige mål blev sat ind umiddelbart før dommer Henrik Larsens halvlegsfløjt og det var efter kampens bedste angreb, hvor venstre back Hans-Christian Høy gik med i et overlap og serverede flot bolden til Laustsen, midt for målet, Laustsen gled ind i bolden, sammen med en FC Djurslands forsvar og via underkanten af overliggeren gik bolden i kassen.

I den silende regn, som tog til i styrke i anden halvleg, blev vi vidne til en lidt fodboldmæssig trist oplevelse, i lange perioder var der tale om indianer bold med meget lidt at glæde sig over, men det var dog alligevel værterne, der havde bolden mest og kom frem til nogle giftige forsøg, men Christian Stensborg var sikkerheden selv og tog alt, hvad der kom inden for rammerne.

Brabrand havde også sine chancer, bl.a. da Hans-Christian Høy efter 70. minutter igen gik i et godt timet overlap, som han afsluttede med skud på mål fra kort afstand, men igen var hjemmeholdets keeper på sin plads.

 I de sidste femten minutter var det hjemmeholdet, der lagde pres på, nu med to angriber og tre mand i bagerste kæde, men alligevel opstod kampens største chance til Brabrand, da Hector blev spillet fri af Jonas Hvilsom tæt på mål, men den dygtige keeper kom flot ned foran Hector, så hans tip blev for blødt og en Djurslands forsvarer, kunne sparke bolden væk på stregen i kamp med Nicki. I situationen fik Nicki en skade i knæet, som formodentlig vil holde ham ude i et stykke tid.

Brabrand kunne trække sig ud af kampen med endnu tre point og ligger placeret i toppen af divisionen sammen med fire andre hold, med samme point antal.

Brabrand skal i kamp igen allerede onsdag den 25. august kl. 18.00 på hjemmebane, hvor det gælder pokalturnerings 2. runde mod superliga mandskabet fra AC Horsens.

Søndag fik Brabrands reserver i Danmarksserien sin anden sejr i lige så mange kampe, da de på hjemmebane slog Odder 2-0. Begge mål blev scoret af hjemvendte Kasper Mogensen. Det sidste mål kunnne blive en You Tube favorit, såfremt der have være optagelse af kampen. Målet blev ekvibrilistisk scoret med hælen i en halv meters højde. Han kan endnu Mogensen, som tidligere har spillet i Brabrand og B1909, men de seneste par år i Skovbakken.
Nyheder - BIF ungdom
Fodboldskolen afholdes i uge 28 (9-13 juli 2012).
Pigeraketten "affyres" onsdag den 27. juni 2012
Mikrofodboldskolen er fra den 27.-29. april - 2012
50 Brabrand-piger i sejrsrus på Als
En nervepirrende straffesparkskonkurrence blev den sindsoprivende afslutning på et nyt triumftog til Pigecup i Nordborg på Als i weekenden. Samtlige 50 Brabrand-piger råbte og klappede i takt, da de fem udvalgte U13-piger gjorde sig klar til at sparke for at finde afgørelsen af A-finalen mod sønderjyske Løjt IF.
Jyske 3-bold turnering.
I pinseweekenden deltog mange af de yngste Brabrand IF spillere i Jyske 3-bold turneringen, på den anden side af søen.