brabran

En halveg var nok

Nyheder fra KoHBra
13. september 2009 - 22:41 af: Torsten Cargnelli

Serie 2: FC Skanderborg - KoHBra 0-4

Serie 2

FC Skanderborg -  KoHBra 0-4 (0-4)
Mål: Ida Arlander 2, Stinne Laursen 1, Maiken Nybro 1
Kampens spillere: Stinne Laursen, Christina "MP" Manø

En halvleg var nok, da KoHBra via en god første halvleg hentede sejren i Skanderborg.

De ellers så festivalvante KoHBra-spillere plejer at kunne finde rundt i Skanderborg, men holdet kom noget sent til Vestergadeanlægget, så omklædning og taktikoplæg foregik i lyntempo. Træner Hans-Martin Lauesen skulle blive den sidste til at indfinde sig til kampen, men han var lovlig undskyldt, da han stod fadder til en barnedåb. Julie Sølvsten var ikke blevet sin ankelskade kvit, så Cathrine Brandt trådte til og spillede en god kamp på højre back.

Første halvleg begyndte med et stort KoHBra-overtag godt hjulpet på vej af den kraftige vind på langs af banen. Alligevel skulle der gå ca. 25 min. inden Stinne Laursen scorede til 1-0, da hun prøvede fra distancen. Maiken Nybro scorede med hovedet, da KoHBra fastholdt bolden i feltet efter et hjørnespark. Herefter kom Ida Arlander på banen og i kraft af sin hurtighed snuppede hun 2 friløbere, da offside-fælden kiksede for hjemmeholdet. 4-0-scoringen faldt efter trylleri og en fiks stikning i dybden fra Gitte Brix.

Der var tale om en god første halvleg fra KoHBras side. Pigerne var tændte og leverede en disciplineret indsats. Der blev presset højt og aggressivt, så FCS blot kom frem til ganske få chancer.

Anden halvleg var til gengæld noget af en langgaber. Begge hold blev trætte og vinden betød også en del. FCS kom naturligt nok tættere på målet, men enten reddede en kvik Louise Refstrup i målet eller også stod stolpen i vejen, så KoHBra nu har holdt målet rent i 4 kampe i træk. Der var optræk til et par KoHBra-scoringer, men som i første halvleg blev et par store chancer brændt på det skammeligste.

Christina "MP" leverede en solid fighterindsats på venstre back og desuden var Stinne Laursen med i meget. Karen Pankoke var sikkerheden selv i forsvaret og Mille Rugholm kæmpede hårdt som vanligt for tingene.

Kampen gav desværre skader til Tanja Thygesen, Stinne Laursen og Ida Arlander. Værst ser det ud for Ida, der vred i knæet i en tackling.

Næste kamp er på lørdag på udebane mod Stautrup IF.

Nyheder fra KoHBra
KoHBra klar til JM i indefodbold
KoHBra vandt A-rækken
Sæsonstart 2012
1. træning 5/2
Forårets pulje er klar
S1-modstandere offentliggjort
KoHBra rykkede ned med et brag - af en kamp
JS: Sønderup Suldrup - KoHBra 0-8
KoHBra på vej ud af JS
Romalt - KoHBra 5-2
KoHBra offday
tst/Sabro - KoHBra 4-1
Flot sejr over Lyseng
KoHBra - Lyseng 1-0
Uheldigt nederlag
Ålborg Freja - KoHBra 1-0