Se billedere fra "Loppehuset" --- Klik her
x
Inden da skal der tjenes penge til turen. Turen er dyr, så der skal mange tjenes - rigtigt mange penge, og det er vi i gang med ? og næsten færdige med, så egenbetalingen for spillerne ser ud til at blive meget begrænset. Det var kun en drøm, da vi startede det store projekt.
x
Desuden skulle vi også finansiere de aktiviteter, som vi valgte at afholde, mens pigerne og drengene fra St. Croix sammen med deres ledere besøgte os sidste sommer. Vi var som tidligere berettet i bladet bl.a. både på Rådhuset i Århus, i Den gamle By, Ree Dyrepark og i Legoland.
x
Men drømmen er ved at blive virkelighed. Ikke bare drømmen om at komme til St. Croix, men også drømmen om, at det bliver en meget billig tur for spillerne også når alle udgifterne inden afrejse er betalt. Dette er helt fantastisk!
x
Hvordan har vi så gjort det?
x
Imellem alle deltagende spillere og forældre lavede vi en aftale om at gøre en fælles indsats. Vi har i fællesskab hjulpet til ved vores egne divisionskampe, vi har assisteret ved jyske 3-bold, vi har pakket plastposer til DHL-stafetten og vi samlet ledninger efter Skanderborg festivalen.
x
Vi har også søgt ved fonde og har været heldige at få tildelt i alt næsten 10.000 kr. fra Dansk Amerikansk Klubs Jubilæumsfond af 1982 og Aarhus Oliefabriks Fond for Almene Formål ? Det Internationale Rejselegatet.
x
Men langt størstedelen er tjent ved afholdelse af loppemarked. I tre perioder har denne gruppe af spillere og forældre/søskende fra BIF samt KHIF under KoHBra samarbejdet afholdt loppemarkeder. Alle har deltaget i denne store aktivitet, hvor vi i denne weekend netop har afsluttet det sidste.
x
Loppemarkedet har været en fantastisk og positiv oplevelse for alle, mener jeg at kunne sige. På ingen anden måde ville vi være i stand til at skabe et socialt sammenhold mellem spillerne, mellem spillerne og forældrene og også forældrene imellem. Alle spillere og forældre har deltaget i de 3 loppemarkeder i større eller mindre grad. Ved det ene af de 3 loppemarkedet har man måske ikke været i stand til at yde en stor indsats, mens man ved det næste har "givet den hele skallen".
x
Loppemarkederne har vi holdt i Loppehuset på Søren Frichsvej. Foreninger i Århus Kommune kan leje dette hus, som er på størrelse med en idrætshal, i typisk tre ugers perioder. Sammen med huset følger også en stor trailer samt retten til at tømme genbrugscontaineren på Eskelund genbrugsstation. Vi har været heldige at leje Loppehuset i tre uger i marts/april 2008, 3 uger i januar/februar 2009 og så i fire uger i april/maj i år.
x
Hver dag har en eller flere forældre sammen med spillere hentet "lopper" til Loppehuset fra en container til genbrug efter en grovsortering. Der blev hentet 2-3 gange lørdage/søndage. Tre til fire aftener hver uge er disse "lopper" blevet finsorteret af andre forældre og spillere i Loppehuset og placeret i de forskellige boder, hus og have, bøger, legetøj, el og belysning, tøj, isenkram, radio/TV og møbler, hvorfra salget fandt sted. Alt blev arrangeret og gode idéer blev realiseret. Desuden har vi haft en café, hvor vi har kunnet servere vand, sodavand, kaffe, hjemmebagt kage og små måltider til vores kunder. Desuden er alle deltager blevet forplejet i caféen, som blev styret af Liselotte Bastrup, som også har købt varer mv. ind til caféen.
x
Vi har afholdt markedet på torsdage, lørdage og nogle fredage. Især torsdagene har været meget besøgt. Inden porten åbnes om torsdagene er der kø udenfor, så når porten trækkes til side er det om at være klar til at betjene de 200 - 300, som venter udenfor. De første løber ind i fuld fart og hen til det område, hvor de mener, der kan gøres en god handel med netop det, de er ude efter. Senere aftager farten og efter et stykke tid er der mere ro ved porten, hvor vagter checker, at alt det, der kommer ud, er både købt og betalt. På torsdage var vi op mod 40 personer i alt, lørdage lidt færre og fredage endnu færre, så vi hele tiden var et passende antal på salgsdagene.
x
Inden første markedsdag i april 2008 syntes det som nogle var lidt reserverede, da vi skulle i gang, men efter første markedsdag var al tvivl om loppemarkeder fjernet. I løbet af kort til var det tydeligt, at alle var positivt indstillede på at gøre en indsats. Da de tre uger var slut var alle enige om, at succesen fra den første markedsperiode skulle gentages og vi aftalte at gentage det i april/maj i år. Den positive oplevelse gjorde, at da vi ved en tilfældighed kunne få en periode i januar/februar i år, var alle med.
x
Den 16. maj sluttede vi den 3. periode, som var på fire uger. Derefter har vi tømt Loppehuset for alt det, vi ikke kunne sælge, og leveret det til forbrænding, genbrug osv. Det var en meget trist oplevelse, da der stadigvæk var mange effekter, som vi ikke havde kunder til lige netop i vores periode. Da vi sluttede de to andre perioder kunne vi levere de bedste effekter til de foreninger, som overtog huset efter os ligesom vi har modtaget ikke solgte effekter fra de foreninger, som havde Loppehuset forud for os.
x
At afholde loppemarkeder i denne størrelse kræver mange personer - og også nogle, som kan levere en ekstra indsats. En vigtig detalje er f.eks. udlevering af nøglen til Loppehuset, så de, der skal hente lopper på Eskelund den pågældende dag, kan bruge Loppehusets trailer og levere den tilbage igen. Liselotte Bastrup har klaret denne opgave, som har betydet, at hun skulle være til rådighed hver dag efter aftale på bestemte tidspunkter. Uden hendes indsats var meget blevet næsten umuligt.
x
De forældre, som har hentet lopper på Eskelund har haft en særlig opgave. Dels har de lagt bil til, men de har også udført grovsortering inden gode "lopper" tages med til Loppehuset. Dette er en vigtig, men tidskrævende opgave, som har betydning for, at vi får varer, som kan sælges, og ikke bare alt "skramlet". De har alle været dygtige og forstået opgaven.
x
På selve markedsdagene er det med at holde hovedet koldt og ikke bare sælge en vare til en flad femmer, som man er overbevist om kan koste mindst en halvtredser. Omsætningen på markedsdagene har vist, at vi haft rigtigt dygtige folk ved boderne, hvor der har været en såkaldt "ansvarlig". Vi har nogenlunde haft overblik over, hvor mange timer, vi har brugt tilsammen. Timelønnen for alle spillere, søskende og forældre har været meget højere en hvad vi ellers kunne tjene ved eksempelvis omdeling af reklamer.
x
Endeligt skal nævnes planlægningen af det hele er en stor opgave, som også er nødvendig. Kørsel, folk ved boderne, byttepenge, skilte og hvad der måtte være.
x
Nu når vi ikke flere markeder inden afrejsen til St. Croix. I perioder har det været meget hårdt for både spillere og forældre. Desuden har flere søskende givet en hånd med - og det har de gjort, som om de slet ikke skal med til St. Croix!!!
x
Og når man så er ved at lave den sidste oprydning, er dødtræt, har lange arme og ømme fingre efter hårdt arbejde hører udtalelsen:x
"Det har godt nok været fantastisk og sjovt. Vi er med på et loppemarked igen om et års tid"x
Så må vi tage et andet sted hen, men denne gang tager vi til St. Croix.
Og vi gælder os!
x
På vegne af sponsorgruppen for St. Croix i Brabrand IF
Egon Laursen