Opgave skulle udføres for Event 360, et engelsk firma, som skulle stå for afslutningsceremonien ved U21 EM finalen. Vi skulle bære deltagerlandenes flag og samtidigt udføre et show til musik. En opgave, der bare skulle klappe, da der i mange landes TV ville være direkte udsendelse og vi kunne forvente "close up" på flagbærerne.
Planen var, at vi skulle øve både torsdag og fredag eftermiddag og igen lørdag inden fremvisningen forud for finalen.
Det blev accepteret, at vi først øvede fredag, da vi trådte til med så kort varsel.
X
Fredag klokken 16 samledes de fleste af vores U12 piger, nogle få af vores U13 piger sammen med spillere fra det fælles U15 hold fra Brabrand og Aabyhøj foran Århus Stadion. I alt 20 spillere - helt nøjagtigt. Først fik vores piger demonstreret deres opgave af Event 360. Derefter skulle der øves i næsten 4 timer.
X
Lørdag klokken 16 var der igen samling for at øve hele arrangementet sammen med alle de andre aktører. Men denne gang var det på cykelbanens græsareal, da Århus Stadion var lukket. Efter 5-6 gange øvelse til musik sad den i kassen og Event 360 var tilfredse. Ved 19 tiden gik alle over på Stadion for at få peget ud, hvor man skulle gå med flagene, stå med flagene og vifte med flagene. Det foregik dog uden for sidelinien, for "græsset og linierne måtte ikke betrædes!".
Derefter en sandwich og omklædning til udleveret bluse og shorts, så alle var klar i god tid. Kun hvide eller sorte sko og strømper. Alle logomærker blev klistret over med tape, så alle var helt ens.
Klokken 20:20 var der afgang til de 2 hjørner ved hovedtribunen, hvor de to grupper på hver 10 piger skulle starte. Om pigerne var nervøse? - Vel nok en del, når man tænker på, hvor mange millioner seere, der måtte se på.
Indmarch, viften med flagene og paraden under nationalmelodierne forløb helt perfekt. Dog viste TV2 reklamer, mens vi optrådte, så forældre og holdkammerater fik detikke at se i TV. Men stor bifald fra tilskuerene må dog fremhæves, især da pigerne som de førte trådte ind på banen gav det et bifald, som havde AGF scoret et mål.
Da alle var kommet ud til omklædning gav Event 360 udtryk for stor tilfredshed og "high five" med pigerne.
DBU skjulte heller ikke deres ros til pigerne
X
Derefter var vi alle tilskuere til finalen, som Spanien fortjent vandt over Schweitz.
X
X

X
X
X
X
X
X
Se flere billeder