
x
De to points kom også i hus i det sidste stævne d. 24. juni på hjemmebane - men med kniberi! 1-1 mod Sejs/Svejbæk og 0-0 mod Lyseng var akkurat nok til at slutte en flot forårssæson som nummer 1. I de øvrige kampe har pigerne dog med flot spil og masser af mål vist, at de er blandt de absolut bedste hold i Østjylland.
Samtidig bør det nævnes, at BIF´s B-hold i U11-piger også sluttede helt i top med en flot tredjeplads. Dette hold har det sidste år fejret triumfer som to gange puljevinder - både i foråret og efteråret 2008. Det var også tæt på denne gang, men knebne nederlag til Lystrup og Sabro blev afgørende.
Det er vigtigt, at det ikke kun er det bedste hold, der kan klare sig godt, men at også de sekundære hold får opmærksomhed og udvikler sig. Det giver et stærkt fundament for klubben på længere sigt.
Der er i øjeblikket godt 20 aktive U11-piger i BIF. Næste udfordringer bliver Krone Cup i Hadsten lige før sommerferien og Pigecup i Nordborg midt i august.