brabran

Brabrand U13 og U15 piger ved U21 EM på Århus Stadion.

Nyheder fra Brabrand IF
23. juni 2011 - 07:53 af: Egon Laursen

En heldig invitation fra DBU gav mulighed for, at Brabrand IF U13 og U15 piger fik en oplevelse af de sjældne. De skulle være "Center Girls" ved U21 EM i kampen mellem Danmark og Hviderusland!

"Center Girls" opgave består i at holde et stort banner med UEFA logo i midtercirklen inden kampstart, men først skulle der øves.
På en heftig trafikdag i Århus samledes 33 piger og 6 voksne udenfor "Århus Stadion", som under U21 EM har skiftet tilbage til dette navn. Dette er bare ét af de krav, som UEFA stiller for det største idrætsarrangement i Danmark nogensinde.
Mellem de andre krav er, at pigerne skulle optræde på en helt bestemt måde i de sidste 8 minutter inden kampstart. Klokken 17, godt 3 timer før kampstart klokken 20:45 gik pigerne ind på det flotte græs for at indøve aftenens stramme program.
Efter et par indmarcher, løft og viften med den store banner og igen march ud til hjørnet ved hovedtribunen efter UEFA instruktørernes instruktion på engelsk var pigerne klare og instruktørerne tilfredse.
Så var der tid til forplejning og hygge i lille Stadionhal inden aftenens store slag. Logo på tøj, som ikke var Adidas måtte klistres over - et andet krav fra UEFA.

Klokken 20:20 præcis stod pigerne klat til samlet indmarch fra hallen og ind i hjørnet ved hovedtribunen, hvor de skulle vente til det rette tidspunkt. Derefter parvis march ind til midten af banen og en eksemplarisk placering i en cirkel omkring den store bannere viste, at pigerne have øvet sig godt og viste den rigtige koncentration.
Nationalmelodierne blev spillet og som sædvanligt sang alle med på den danske.
Den indøvede viften med banneren på bestemte tidspunkter så rigtigt flot ud. Kort tid efter var det hele forbi og pigerne foldede eksemplarisk den store banner sammen og gik parvis flot fra banen igen.
I alt en præsentation til et 12-tal!
Derefter omklædning og op på tribunen for at overvære kampen, som Danmark heldigvis vandt.
Nyheder - BIF ungdom
Fodboldskolen afholdes i uge 28 (9-13 juli 2012).
Pigeraketten "affyres" onsdag den 27. juni 2012
Mikrofodboldskolen er fra den 27.-29. april - 2012
50 Brabrand-piger i sejrsrus på Als
En nervepirrende straffesparkskonkurrence blev den sindsoprivende afslutning på et nyt triumftog til Pigecup i Nordborg på Als i weekenden. Samtlige 50 Brabrand-piger råbte og klappede i takt, da de fem udvalgte U13-piger gjorde sig klar til at sparke for at finde afgørelsen af A-finalen mod sønderjyske Løjt IF.
Jyske 3-bold turnering.
I pinseweekenden deltog mange af de yngste Brabrand IF spillere i Jyske 3-bold turneringen, på den anden side af søen.