Århus Stiftstidende starter deres artikel med: "Flere østjyske idrætsklubber sjusker med at få undersøgt, om nye trænere og ledere tidligere er straffet for pædofili. Dermed giver klubberne pædofile let spil." Det er noget af en påstand, at klubberne giver pædofile let spil, fordi man ikke har udfyldt alle papirerne, inden trænere startet. Her følger en uddybning af BIF´s holdning til problematikken.
X
Der skal ikke herske tvivl om, at vores holdning er, at vi skal gøre alt for at sikre vores børn mod overgreb. Dette gør vi bedst ved at være åbne overfor eventuelle problemer. Ved enhver mistanke bør der tages kontakt til formand Flemming Møller eller Harrie Horsmans eller Egon Laursen fra ledelsen af ungdomsafdelingen.
X
Til problematikken om indhentning af børneattester kan der tilføjes følgende bemærkninger:
X
Trænere der er træner på fodboldskoler eller arbejder som DBU-instruktør, bliver alle kontrolleret i den forbindelse og behøver derfor ikke at blive tjekket engang til af os. Dem har vi en hel del af.
x
Trænere udefra, der bliver "ansat" i klubben, underskriver alle, samtidig med DBU's standardkontrakt, en erklæring, at vi må indhente en børneattest på dem. Dette er vores faste procedure. Papirerne er dog ikke altid på plads inden de starter deres trænergerning.
Derudover indhenter vi altid referencer fra trænerens gamle klub m.m., så vi danner os et godt indtryk af deres baggrund. Vi ansætter ikke nogen, bare på deres glatte ansigt.
x
Forældretrænere til de yngste, kommer med deres eget barn til klubben og er typisk træner sammen med 2-3 andre forældre fra den pågældende årgang. De er ofte oldboys-spillere i klubben og mangeårige medlemmer. Vi kender dem godt, og havde de haft en "pædofili-dom", så havde landsbytrommerne fortalt os det for længst. Hvad er problemet? Der bliver vist skud med kanoner på gråspurve.
x
I Brabrand IF træner de yngste spillere kun engang om ugen, kommer aldrig i et omklædningsrum og træner med en hel kødrand af forældre omkring sig. Det er en langt bedre sikring end et stykke papir.
x
Som klub skal vi sørge for, at der altid er to eller flere trænere omkring en årgang, så der ikke er nogen der kan putter sig i "krogene".
x X
Naturligvis skal reglerne overholdes. Men systemet med børneattester er meget tungt. Alt foregår på "gammeldags" papir. Bestyrelsen skal have fat i hver enkelt træner, hvert år. Man kan godt afsætte noget i retning af en uge til det!
X
Det ville være et stort fremskridt, hvis indhentningen af attesterne kunne ske elektronisk. Ordningen er formentlig indført i den bedste mening, men praktisk er den et misfoster. Vi erkender, at det ikke har vores højeste prioritet, når der er tale om forældretrænere til de mindste eller mangeårige BIF-medlemmer, der påtager sig et trænerjob for deres eget barn og dets venner/veninder.
X
I øvrigt er børneattester ingen garanti mod overgreb. De hjælper ikke spor overfor førstegangsforbrydere, og det vigtigste må derfor være en åben og direkte holdning til problematikken.
X
I Brabrand IF påtager mange frivillige trænere og ledere sig mange frivillige opgaver. Vi løfter et meget stort socialt, og ikke mindst integrationsarbejde, vi giver 350 lokale børn hver uge en god fodboldoplevelse og kan absolut være vores indsats bekendt.
X
Vi tager også pædofili-problematikken alvorligt. Som forælder er jeg absolut tryg ved at sende mit eget barn i klubben.
X
Harrie Horsmans
Ungdomsformand