I premierekampen var der debut til den centrale midtbanespiller Ole Ringgaard tidligere FC Djursland, Tarik Kehli fra Brabrands DS-hold og endelig til den offensive midtbanespiller Mike Kaljo tidligere Frederikshavn. Sidst var der et glædeligt gensyn til come back spilleren Anders Thomsens, som spillede i Brabrand for tre år siden og som i mellemtiden har været på kontrakt i Hobro.
X
Der var afbud fra venstre back Hans ? Christian Høy, som døjer med en mindre forstrækning i baglåret.
X
Viby startede kampen bedst mod et Brabrandmandskab, der virkede lidt rusten i starten af kampen og allerede tre minutter inde i kampen kunne det nye divisionshold fra Viby have givet Brabrand en forskrækkelse, da gæsternes Jacob Schober trykkede et giftig skud af sted lige uden for feltet, heldigvis var Lasse Borg klar fra starten og tippede skuddet over overliggeren.
X
Efter 20 minutter begyndte Brabrand at overtage spil og chancer og fra det tidspunkt slap værterne ikke taget, det hele startede med en kæmpechance til Nicolai, som blev spillet dybt i feltet lidt skråt for mål, af en velspillende Jeppe Sand. Nicolai`s udmærkede skud blev halvklaret af Viby`s keeper Jesper Schested, desværre fik Simon Riis ikke rigtig ram på riposten.
X
Selv om det var Brabrand, der nu sad på spillet så kunne vi godt have ønsket os, at der blev satset når værterne førte bolden op af banen, alt for ofte blev løbet frem af banen stoppet og bolden blev sparket bagud.
X
De gyldne otte minutter startede efter at Kim Damsgaard fyrede et flot langskud af sted fra distancen, skuddet var hårdt og holdt pænt nede, igen måtte Viby`s keeper parere bolden og denne gang til hjørne, som Steffen Sørensen efterfølgende sparkede til forreste stolpe, hvor Christoffer Mørk dukkede op og knaldede bolden i mål med hovedet.
X
Bare et minut senere lå bolden i gæsternes net igen, det var Ole Ringgaard, der sendt Jeppe Sand af sted på højre kanten, indlægget blev ikke rigtig pareret væk af målmanden og blev opfanget af Nicolai Johansen, som let kunne sparke bolden i mål med det kolde højreben.
X
Seks minutter senere sparkede Mørk hjørne fra venstre side, i feltet dukkede Kim Damsgaard op og sparkede bolden i mål.
X
3-0 efter 38 minutter, rigtig flot start på den nye sæson, som flot lever op til Brabrands målsætning for sæsonen om mere offensivt og målskabende spil.
I halvlegens døende minutter fik Viby deres største chance, da et hovedstød efter hjørne blev pareret på stregen.
X
I anden halvleg skete der ikke noget stort, der er værd at skrive hjem om, Brabrand kørte lidt på automatpilot og spillerne virkede tilfredse med resultat, måske med undtagelse af indskiftede Mike Kaljo, som i overtid lavede kampens detalje da han på kanten af feltet skråt for mål, erobrede bolden i kamp mod målmanden, lavede et enkelt touch væk fra målmanden for derefter med en bananskrue sende bolden i en stor bue mod mål, hvor bolden lige præcis kilede sig ind i trekanten. Flot detalje af den unge Mike, som er kendt for at lave spektakulære kasser, som hans debutmål også fint levede op til.
X
Brabrand spiller igen allerede tirsdag den 9. august kl. 18.30, det gælder DBU pokalkampen mod IF Lyseng, som spilles på Lyseng Idrætspark, Lysengvej 1A, Højbjerg.
X