X Med Martin Laustsens hattrick mod et svagt Otterup hold, hentede Brabrand endelig en sejr på hjemmebane, som kun er den tredje i de sidste 17 kampe. Sejren bringer Brabrand op i toppen af tabellen, på en delt førsteplads med Varde.
X
Lørdagens modstander fra Fyn, var bestemt ikke overbevisende og Brabrand mandskabet dominerede kampen fra start til slut og med bare lidt mere held og kynisme i afgørende situationer, kunne sejren let havde været blevet to ? tre mål større. Gæsterne derimod kom ikke frem til en eneste chance, så det blev en let dag på kontoret for Stensborg, som så samtidig kan glæde sig over, at der kun er lukket et enkelt mål ind i fem kampe.
X
Brabrand satte sig fra start tungt på spillet og viste både god variation og til tider fin bredde i spillet. Efter et godt forsøg fra Simmi efter seks minutter, startede Laustsens målfesten, da han ti minutter inde i kampen headede et hjørnespark i mål.
X
16. minutter senere blev Jimmy Brochmann nedlagt i feltet, efter at Simmi havde leveret en flot stikning. Simmi eksekverede selv den gyldne mulighed til en føring på 2-0.
X
Brabrand havde initiativet resten af halvlegen og Otterup var sjældent i nærheden af Brabrandmålet.
X
Værterne lagde ud i anden halvleg, som første sluttede og allerede i det andet minut, førte Jonas Hvilsom bolden op af sidelinjen, lagde et eksemplarisk indlæg langs jorden til Laustsen, men Otterup keeperen kom godt ud og blokerede Laustsens skud. Syv minutter senere havde Laustsen mere held med sit forsøg, efter at Simmi lagde et flot indlæg til fjerneste stolpe, som Jonas Hvilsom headede ind foran mål, hvor den faldt ned for fødderne af Laustsen, som i kamp med en forsvarer nærmest tacklede bolden i mål.
X
Laustsen var igen på færde 11 minutter senere og lukkede endelig kampen, da han first timede et indlæg til feltet fra Christoffer Mørk.
X
Steffen Sørensen var tæt på at score i overtid, da han spillede et to spil i feltet med Thore, men desværre gik hans skud lige over mål.
X
En rigtig fin kamp af Brabrandmandskabet, som endelig fik gang i målscoren og fordoblede holdets scoringer fra de første fire kampe.
X
Selvom sejren blev hentet på en svag baggrund, så giver en sejr af den størrelse altid selvtillid og det var dejlig at Laustsen, som nu har scoret halvdelen af Brabrands mål, fik gang i scoringen.
X
Kommende lørdag er der lokalderby ude mod Skovbakken kl. 12.30.