brabran

Aarhus Fremad - Brabrand 1-0 (0-0)

Nyheder fra Brabrand IF
10. maj 2011 - 10:18 af: Jørgen Vesterby

Brabrand tabte lokalopgør mod Aarhus Fremad. Med mindste margin 0-1, tabte Brabrand et lige opgør mod lokalrivalerne. Det blev et intenst opgør og det kunne måske have tippet til Brabrands fordel, hvis der var blev scoret på en 100% chance i kampens start.

Lørdag eftermiddag lå det hyggelige Riisvangen Stadion badet i sol og der var 802 tilskuer på lægterne, klar til et prestige lokalopgør mellem Aarhus Fremad og Brabrand. Der var som sædvanlig ventet et intenst opgør med få mål, som i tidligere sæsoners lokalopgør mellem de to kombetanter.

Til forskel fra de seneste opgør, så var det Aarhus Fremad, der var storfavorit og en sejr ville bringe klubben fra nordbyen i spidsen af ligaen, hvorimod Brabrand med sin midterplacering, kun havde æren, at slås for. Kampen blev, næsten som ventet, primært med spil mellem de to felter og dermed med meget få målchancer og med et spil, der ikke gik over i historie bøgerne. Aarhus Fremad vandt kampen med 1-0, og det kan diskuteres, om et 1-1 resultat ikke havde været mere rimelig, forskellen var blot, at Aarhus Fremad scorede på deres eneste oplagte chance og Brabrand scorede ikke på nogle af deres to chancer.

Kampen blev således Brabrands anden kamp i træk uden scoring og med kun syv mål i ni kampe i foråret, står det skrevet med flammeskrift, at Brabrands store problem er, at score mål og at prisen bliver betalt, for at eget mål skal forsvares, med hovedparten af holdets resurser.

Det kan aflæses tydeligt i point stillingen, hvor Brabrand, i øvrigt sammen med Aarhus Fremad, står noteret, som ligaens bedste forsvar, ved kun at havde ladet 25 mål passerer. Det er fint nok, at man sikre sit eget mål, men når holdet kun har scoret 33 i den anden ende, hvor dagens modstander har scoret 61, så fører de gode forsvars præstationer, kun til en skuffende placering som nummer seks i ligaen.

Brabrandmandskabet viste, at de var klar fra start, på en i øvrigt elendig bane, som tydelig var slidt af, at den både bruges til træning og kamp, allerede i kampens andet minut, opstod der en stor chance tæt på mål, efter at Rune Graugaard havde lagt et godt frispark til Laustsens pandebrask, som dirigerede den videre til fjerneste stolpe, hvor Kasper Vinding dukkede op og fyrede en helflugter lige over mål.

Bare et minut senere erobrede Steffen Sørensen bolden fra Aarhus Fremad's bagerste mand, den tidligere Brabrandspiller Mads Rosenberg. Steffen havde frit løb mod mål, men keeperen nåede ud og tacklede Steffen i skudøjeblikket.

Det lovede rigtig godt for fortsættelsen, Brabrand var godt i gang og værterne virkede synlige nervøse for den vigtige kamp.

Brabrand havde bolden mest de næste 25 - 30 minutter, men bolden kom meget sjælden i værternes felt, Aarhus Fremad var derimod meget sjældne gæster i Brabrands ende, så den gode start fes ud og blev en kedelig forestilling.

I starten af anden halvleg var det så Brabrand, der haltede efter værterne, som der tydeligt var fyret op under i pausen og deres anstrengelser gav resultat efter bare 10 minutter, hvor en høj bold til feltet ikke blev clearet og sparket i kassen af Brian Johansen.

Aarhus Fremad forsvarede, resten af kampen, den spinkle føring med dygtighed ved primært, at holde bolden i egne rækker, bruge rigtig megen tid ved dødbolde, have adskillige spiller, der blev behandlet for skader og en assistenttræner, der i tillægs tiden sparkede en ekstra bold på banen. Som kompensation lod dommeren spillet fortsætte syv minutter ud over den ordinære tid, men lige lidt hjalp det, selvom Brabrand pressede godt på mod slutningen.

Brabrand måtte acceptere, det ottende nederlag i sæsonen og får holdet ikke hul på bylden i den anden ende, så vil der komme flere til.

Chancen for at slette den triste scorings situation, hvor der i forårets kampe kun er scoret i de fire ud af ni kampe, kommer på lørdag, hvor Brabrand hjemme skal møde Middelfart. Et hold, som Brabrand i den modsatte kamp i foråret slog med hele 5-2.

Nyheder - BIF ungdom
Fodboldskolen afholdes i uge 28 (9-13 juli 2012).
Pigeraketten "affyres" onsdag den 27. juni 2012
Mikrofodboldskolen er fra den 27.-29. april - 2012
50 Brabrand-piger i sejrsrus på Als
En nervepirrende straffesparkskonkurrence blev den sindsoprivende afslutning på et nyt triumftog til Pigecup i Nordborg på Als i weekenden. Samtlige 50 Brabrand-piger råbte og klappede i takt, da de fem udvalgte U13-piger gjorde sig klar til at sparke for at finde afgørelsen af A-finalen mod sønderjyske Løjt IF.
Jyske 3-bold turnering.
I pinseweekenden deltog mange af de yngste Brabrand IF spillere i Jyske 3-bold turneringen, på den anden side af søen.