brabran

Århusmester 2011 - U9 Piger

Nyheder fra Brabrand IF Ungdom
23. februar 2011 - 23:28 af: Webmaster



Brabrands U9 piger vandt Aarhusmesterskabet i indendørs fodbold for andet år i træk. For de flestes vedkommende er det andre spillere, da U9 i år er betegnelsen for årgang 2002 og sidste år var det årgang 2001. 5 pigehold fra Brabrand IF deltog hvoraf 4 fik medaljer, og U13 pigernes var af guld. Vi spiller det bedste indendørs fodbold i Aarhus, kun Lyseng er ligeså stærke.

Det var Lyseng som U9 pigerne mødte i første kamp den 2. januar, og næsten som sædvanligt skulle pigerne fra Brabrand lige finde ud af, hvem de var på hold med, for de tabte 0-2. Derefter vandt de 4-0 over Stautrup og 1-0 over Skovbakken og blev dermed nummer to i puljen.

Inden semifinalerne blev SPORTMASTER konkurrencen afviklet, hvor Beyza jonglerede bedre en de andre deltagere og vandt en lille fodbold til hver af pigerne på Brabrand IF holdet.

Vi mødte Kolt-Hasselager i den første semifinale og vandt 2-1. Lyseng og BMI kæmpede længe i den anden semifinale og efter forlænget spilletid og straffespark blev det BMI der vandt.


Det var nok til vores fordel at BMI havde kæmpet så hårdt i semifinalen lige inden vi mødte dem. Brabrand pigerne kunne lægge det hårdeste pres må modstandernes mål og det var efter spil og chancer fortjent at Brabrand vandt 1-0 og dermed guld.


Bagerst fra v.: Ellen, Astrid, Beyza, Gitte. Midt: Mathilde. Forest: Marie og Amalie.

Om vinteren spiller vi DBU Jylland indendørs turnering, hvor alle deltagerne får medaljer. Der er også Skoleturnering for piger, hvor der forhåbentligt kommer mange nye piger med som for lyst til at træne og spille med os.

Når vi kommer ud på græsset kan vi deltage i Mikrofodboldskole den 13.-15. maj, Pigeraketten den 2. juni, Fodboldskole i uge 28 og så tager pigerne sikkert en tur til Pigecup på Als den første weekend efter skolestart.

Tekst og foto af Henrik Andersen
Nyheder - BIF ungdom
Fodboldskolen afholdes i uge 28 (9-13 juli 2012).
Pigeraketten "affyres" onsdag den 27. juni 2012
Mikrofodboldskolen er fra den 27.-29. april - 2012
50 Brabrand-piger i sejrsrus på Als
En nervepirrende straffesparkskonkurrence blev den sindsoprivende afslutning på et nyt triumftog til Pigecup i Nordborg på Als i weekenden. Samtlige 50 Brabrand-piger råbte og klappede i takt, da de fem udvalgte U13-piger gjorde sig klar til at sparke for at finde afgørelsen af A-finalen mod sønderjyske Løjt IF.
Jyske 3-bold turnering.
I pinseweekenden deltog mange af de yngste Brabrand IF spillere i Jyske 3-bold turneringen, på den anden side af søen.